Er du på udkig efter drømmebilen? Og vil du gerne spare tusindvis af kroner på dit næste bilkøb? Køb af brugte biler er ikke blot et billigere alternativ til nye – men er også godt for miljøet. Der er altså mange fordele ved at købe brugt fremfor nyt – fordele som du bør benytte dig af, når du skal skifte den gamle slæde ud og foretage et bilkøb. Dog er der ikke kun fordele ved at købe bilen brugt. Der også mange risici forbundet med at købe bilen brugt, og desværre er handel med brugte biler ofte forbundet med snyd og svindel. Der findes alt for mange smuthuller ved brugt bilhandel, og der skal ikke meget til, før sælger kan snyde bilen mere attraktiv end den egentlig er.
Frygt dog ej – for der er en række ting, som du selv kan gøre for at undgå snyd og svindel ved handlen. Blandet andet kan du på TjekBil.dk undersøge bilens restgæld, kilometertal, omregistrering og synsrapporter inden du foretager dit køb. Læs med her på siden og gør dit bilkøb sikkert og trygt!
Nummerplade oplysninger – foretag et tjek af nummerpladen
Du har fundet den perfekte bil – bilen er smart og tjekket, og den kan rumme hele familien. Men to måneder efter dit køb finder du ud af, at der stadig er flere tusinde kroners gæld i bilen, og da da ejerskiftet er registreret, står gælden nu i dit navn. Hvad gør du nu?
Nummerpladetjek.dk er en side, som er oprettet af netop denne årsag – så frygt ikke, hjælpen er nær. Vi har oprettet siden på baggrund af, at alt for mange, efter vores erfaring oplever at blive snydt i en bilhandel. Dette kan resultere i, at den nye ejer kommer til at stå med en masse gæld. Derudover findes der tilmed flere eksempler på fusk med kilometertal, hvilket har resulteret i, at ejeren står med en bil, der er langt mindre værd, end der blev gjort opmærksom på ved købet, og som fremgår af de tidligere synsrapporter.
Hos TjekBil.dk kan du slå bilens nummerplade op, og dermed få oplysninger om blandt andet bilens restgæld og kilometertal. Men hvordan kan du helt konkret risikere at blive snydt at en bilsælger, og hvorfor er det vigtigt at indhente nummerpladeoplysninger?
Vær opmærksom på dette når du køber brugt bil
Som tidligere nævnt, er der en lang række ting, som du altid bør være opmærksom på, inden du kaster dig ud i at købe en brugt bil. Du kan tjekke alle nummerplade oplysninger på TjekBil.dk. Når du har gjort dig disse overvejelser, og på baggrund heraf foretaget den nødvendige research bør der ikke være noget der holder dig tilbage – og du kan kaste dig ud i købet af din drømmebil med ro i maven.
Er kilometertallet realistisk?
Du køber en brugt bil, som sælgere hævder har 7.000 kilometer på bagen. Dette er et forholdsvis beskedent antal kilometer, og du fra dette vurderer du, at bilen passer perfekt til dig og familien, som både skal bruge den til kør-selv-ferien og den daglige køretur til og fra arbejde. Efter blot et halvt år, begynder flere og flere dele i bilen at svigte, og efter et tjek hos den lokale bilreparatør, står det klart, at der er blevet fusket med kilometertallet, da du købte bilen.
Det kræver ikke meget andet, end billigt udstyr og en tvivlsom etik at pille ved kilometertælleren. Desværre er der mange sælgere, der spoler kilometertælleren tilbage inden de sælger en bil – og faktisk er det i løbet af de seneste år kommet frem, at det ikke kun er de private sælgere, men også topprofessionelle bilhandlere, som kan lokkes til at fuske med kilometertallet.
På TjekBil.dk kan du nemt og hurtigt tjekke bilens nummerplade oplysninger, så du kan se det kilometertal, som blev registeret ved sidste syn. Det eneste du skal gøre, er at indtaste bilens nummerplade oplysninger – og med blot ét klik, får du de nødvendige oplysninger frem på din skærm.
Stemmer de oplysninger du får frem hos TjekBil.dk slet ikke overens med de oplysninger som sælger har opgivet bør dine alarmklokker ringe. Er dette tilfældet er der nemlig en stor sandsynlighed for, at sælger har fusket med kilometertallet – og at du derfor risikerer at købe en bil som er langt mindre værd, end det, som sælger har oplyst dig. Konfronter her sælger inden du skriver under – måske vil han hurtigt indrømme og krybe til korset, ellers må du meddele ham, at du ikke ønsker at fortsætte købet, så længe der er foretaget fusk med kilometertallet.
Overtager du sælgerens gæld?
Du har gjort dit drømmekøb og kan nu suse afsted i din nye Mercedes. Efter få måneder dropper der en regning ind gennem brevsprækken, og du skal betale af på bilens gæld. Du stiller straks spørgsmålstegn ved regningen – du har betalt bilen kontant, så hvordan kan du pludselig skulle betale af på bilen?
Det er vigtigt, at du tjekker, at der ikke er gæld i bilen, når du skal købe en brugt bil. Mange bilkøbere har gæld i bilen – og denne gæld følger med bilen når den skifter ejer. Hvis det er dit navn, som er på slutsedlen er det altså dig, der bliver gjort økonomisk ansvarlig, og derfor også dig, som skal afvikle gælden, uanset i hvilket navn den er oprettet.
For at undgå, at hæfte for andres gæld, er det vigtigt, at du undersøger restgælden i den bil du har i kikkerten. Dette kan du tilmed gøre, ved at indhente bilens nummerplade oplysninger på TjekBil.dk. På den måde, kan du føle dig helt sikkert i sindet, når du skal skrive under på aftalen. Opdager du, at der er restgæld i bilen, gælder det om at kontakte sælger hurtigst muligt, så han/hun får muligheden for at afvikle gælden inden købet. Er du helt på bar bundkan du tilmed kontakte låneselskabet, og give dem en forklaring på situationen – men du kan ikke være sikker på, at de er forstående overfor din situation.
Er du utilsigtet biltyv?
Det er gennem tiden blevet sværere og sværere at stjæle biler – og heldigvis for det. Dog kan du ved et køb af en brug bil risikere at blive stemplet som biltyv, helt uden, at du har foretrukket en mine. Men hvordan undgår du at blive stemplet som en biltyv?
På Tjekbil.dk kan du tjekke hvilket navn bilen er registeret i – og dette navn skal stemme overnes med det navn, som du har på sælgeren. Stemmer navnene ikke overens, skal du reagere med det samme. Her kan du vælge at konfrontere sælgeren med din opdagelse. Er du stensikker på, at sælgeren er en biltyv kan du også kontakte politiet og få dem til at komme til bunds i sagen, så den ligger helt udenfor dit ansvarsområde.
Når du har undersøgt, om sælgerens intentioner stemmer overens med dine, er du et skridt nærmere på at købe din drømmebil. Dog er der også en række formelle tiltag som du bør foretage inden købet. Herunder får du en tjekliste, så du kan få styr på de allersidste, formelle ting, inden du kan indtage landevejene i din nye bil
Tjekliste – hvad skal du have styr på ved køb af brugt bil?
Omregistering – hvordan foretager du et sikkert ejerskifte?
Når en brugt vil skifter ejer, skal der foretages en omregistrering. Men selvom det kan lyde simpelt, kan det være svært at holde styr på alle reglerne i forbindelse med omregistrering af din bil.
Først og fremmest er det en god idé at reagere hurtigt og umiddelbart efter, at købet er indtruffet. Hvis bilens nye ejer ikke har fået omregistreret eller afmeldt køretøjet senest tre uger efter et ejerskifte, kan Skat nemlig afmelde køretøjet. Men hvordan foretager du omregistreringen i praksis?
Siden 2012 har det været muligt at foretaget omregistreringen af en bil på Skats hjemmeside. Dette er en super smart funktion, da det gør hele processen langt mindre kompliceret både for køber og for sælger – derudover kan i spare penge på omregistreringen, som ellers koster penge.
Det eneste du skal gøre, for at foretage en online omregistrering, er at logge på Skats Tast Selv-system, og herefter klikke på fanen ”motorregistrering”. Husk desuden, at du både skal bruge sælger og købers NemID – også derfor er det smart, at foretage omregisteringen når sælger og køber mødes for at overdrage bilen. Læs mere om de ting, du skal være opmærksomhed på ved omregistering på TjekBil.dk
Slutseddel – skriftlig kontrakt mellem køberen og sælgeren
En slutseddel er en vigtig del af en bilhandel, da denne fungerer som en skriftlig kontrakt mellem køber og sælger. Selvom en stor de af aftalen kommer på plads ved mundtlige aftaler, er det vigtigt at de vigtigste aspekter af aftalen forekommer på skrift, og at det derfor fremgår tydeligt hvem der hæfter for hvilke dele. Men hvad skal slutsedlen indeholde?
Først og fremmest skal den indeholde uddybende informationer om bilens motor – har den været skiftet ud, hvor gammel er den og hvor mange kilometer har den egentlig kørt? Derudover skal de indeholde oplysninger om, hvorvidt bilen har været skadet og indblandet i alvorlige trafikuheld. Den skal tilmed indeholde en lang række øvrige oplysninger – men det behøver bestemt ikke, at blive en byrde, at lave en slutseddel. På TjekBil.dk kan du finde en god og udførlig skabelon, så du med få klik kan lave en slutseddel der er som skræddersyet til dit næste bilkøb. På den måde undgå du at komme i problemer, som i sidste ende kan koste både penge og tid for både køber og sælger.